Her kommer løbende information om den regenerative kunstudstilling i Hospitalshaven Materia Modify
AVAL inviterer til OPEN CALL om kunstneriske bidrag til
Materia Modify – regenerativ kunstudstilling i Hospitalshaven (dato kommer snarest).
Arbejder du med bæredygtige materialer eller interesserer dig for bæredygtighed og regenerativitet, så inviterer AVAL dig til OPEN CALL
Idéoplæg
Du kan bidrage med eksisterende værker, nye værker eller værker som du udvikler eller eksperimentere med under udstillingen.
I værkerne skal indgå bæredygtige materialer. Det kan være ren materialeeksperimenter, men kan også være værker, der tematisk forholder sig til Hospitalshavens fortid, nuværende funktion eller dets fremtid (se eventuelt kommunens plan: https://www.frederiksberg.dk/by-bolig-og-miljoe/byplanlaegning/frederiksberg-hospital)
Udstillingen
Materia Modify ønsker at sætte fokus på, hvordan der bliver arbejdet med bæredygtige materialer og processer på tværs af kunstarter. Formålet er at skabe synlighed om de eksperimenter og praksisser, der i dag undersøger nye, mere bæredygtige måder at skabe kunst på.
Udstillingen tager afsæt i hospitalets transformation. Samtidig inviterer den borgere ind på området for at opleve stedet på ny, indgå i dialog og dele perspektiver på fremtidige bæredygtige valg. Ambitionen er at skabe et fælles rum, hvor kunst, samtale og fællesskab kan bidrage til nye måder at tænke fremtid på.
Afhængigt af økonomien vil i alt ca. 15-30 kunstnere og performere kunne udstille. Udstillingen er planlagt til fire uger (dato kommer snarest), evt. med forlængelse.
Værkerne bliver placeret forskellige steder i Hospitalshaven, for eksempel fungerende hospitalsafdelinger, udearealer hvoraf nogle få steder er overdækket, kapellet, hospitalshaven, hospitalskirken, samt Det Bæredygtige Forsamlingshus herunder Orangeriet og fælleshaven - alt efter værkernes form, størrelse og eventuelle tematik.
Ansøgningens indhold
Du må kun indsende én a A4 side med max fem linjers beskrivelse af, hvad du gerne vil udstille, og inklusiv illustrationer.
Ansøgningen sendes til: aval.hospitalshaven@gmail.com
Honorar
Idéoplæg:
Vi giver ikke honorar for idéoplæg.
Udstillingshonorar:
Honorar til deltagende kunstnere beregnes efter BKF’s takster, forudsat at AVAL opnår finansiering til udstillingen.
Frist for indsendelse af Open Call
Du kan søge om Open Call på to måder – og der er derfor to tidsfrister:
Eksisterende værk / Egenfinansiering: Hvis du allerede har et værk du vil udstille eller selv søger penge til et værk er fristen: Hurtigst muligt og frem til (dato kommer snarest)Finansiering gennem AVAL: AVAL er i gang med at søge penge til udstillingen, og håber at kunne få midler til at honorere de kunstnere, der bliver valgt. Skriv dig op til vores nyhedsbrev her: https://aval-hospitalshaven.dk/materia-modify eller ved at sende en mail til: aval.hospitalshaven@gmail.com og få løbende information om status på fondsansøgning.
Kuratorer
Udstillingen kurateres af Katja Iris Dinesen Serber billedkunstner og projektleder ved AVAL, Laura Winge, adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, Madeleine Kate McGowan økologisk scenekunstner og kunstnerisk leder ved NXTBrand og ? fra LOKALE
Udvælgelseskommité
Katja Iris Dinesen Serber billedkunstner og projektleder ved AVAL, Laura Winge adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, Madeleine Kate McGowan økologisk scenekunstner og kunstnerisk leder ved NXTBrand, Stenka Hellfach partner, kurator og kunstrådgiver ved Empathic Environments og ? fra LOKALE
Om AVAL
AVAL - Platform for bæredygtig kunstneriske aktiviteter i Hospitalshaven - er en platform for bæredygtige kunstneriske aktiviteter i Hospitalshaven på Frederiksberg. AVAL startede i 2022 som aktør i Det Bæredygtige Forsamlingshus i Hospitalshaven på Frederiksberg.
Ideen til AVAL udspringer af et behov for nye bæredygtige materialer til kunstprojekter og at udforske bæredygtighed og kunst. AVAL har et fælleslaboratorium der er åbent for alle, der er interesserede i at eksperimentere med bæredygtige kunstmaterialer. Derudover undersøger, perspektiverer og formidler AVAL kunst og bæredygtighed ved at arrangere workshops, udstillinger, performances og masterclasses af kunstnere og andre relevante eksperter der arbejder bæredygtigt.
Spørgsmål
Du kan sende eventuelle spørgsmål om Open Call-programmet frem til (dato kommer snarest) til: aval.hospitalshaven@gmail.com
Spørgsmål og svar offentliggøres (dato kommer snarest) på link til AVAL hjemmeside: https://aval-hospitalshaven.dk/baeredygtig-kunstbiennale